Analytikere ser USD på samme niveau som EUR inden for blot 2 år

Starten af 2015 satte Euroen i sit laveste niveau set i forhold til Dollaren i 10 år, hvilket efterlader et yderligere pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) for sætte mere damp på kedlerne for den europæiske økonomi og få denne ud stagnationen, der hænger som et tungt tæppe over regionen lige nu.

Bloomberg skriver at flere fremtrædende analytikere samt finanshuse ser muligheden for at 1 euro vil være lig 1 dollar inden udgangen af 2016. Dette forhold samt udvikling i valutaforholdet kommer til at sætte dagsordenen på rentemødet 22. januar i ECB, dermed kan renten falde yderliger i Europa for at sætte gang i økonomien og væksten for hele regionen.

eur-vs-usd

Kigger man på valutaparringer opfattes de ofte som to økonomiers indbyrdes dagsform, der afspejles i deres kurs i forhold til hinanden. Lige nu er det USA som er i den bedste økonomiske form, og Europa der halter efter på flere afgørende punkter. Analytikerne ser denne udvikling forsætte i de næste par år, derfor ser de to valutaer nærme sig hinanden yderligere i værdi.

Interne uenigheder i ECB

Spørgsmålet er lige nu, om ECB’s pengepolitiske tiltag vil opnå den ønskede effekt – og i hvilken retning man vil bevæge sig. Tyskland har blandt andet udtalt modstand mod yderligere kvantitative lempelser op mod det forestående rentemøde i januar 2015.

Specielt er det inflationen som umiddelbart ser ud til at være under kontrol, der i Eurozonen har været konstant faldende gennem den sidste tid. Den Europæiske Centralbank har luftet, at man vil gribe ind med opkøb af statsobligationer, et lignende program man er ved at fase ud i USA efter en længere årrække for netop at understøtte økonomien.

Europa halter i den grad efter, og væksten ser slet ikke ud til at bide sig fast. EUR/USD er den klart mest handlede position med binære optioner, derfor bør man sætte sig godt ind i udviklingen lige nu, og det kan være både profitabelt samt yderst risikabelt at handle på netop udmeldingsdatoerne for ECB.

Bemærk, at valutaområdet kan manipuleres af de enkelte parter, derfor er udmeldingerne vigtige, da de ofte giver tegn om hvor markederne kan bevæge sig hen.

Læs evt. vores artikel om 6 vigtige faktorer, der påvirker valutakurser

Her kan du sætte dig yderligere ind i de forhold, der skaber kursdannelserne for de enkelte parringer på både godt og ondt.

Posted in: